Teoriprøve til Motorcykel – Hvad du skal vide

Teoriprøve Krav

Du kan tidligst komme til teoriprøve 1 måned før du opfylder aldersbetingelserne for det kørekort du tager. Ud over det skal du kunne dokumentere at du har modtaget praktiske lektioner på en lukket øvelsesbane (også kaldet kravlegård) og teoretisk og praktisk undervisning svarende til undervisningsplanen for den kategori af kørekort du tager. Dette dokumenteres ved kørelærerens underskrift på ansøgningsblanketten.

Det skal du medbringe til Teoriprøven

Du skal medbringe ansøgningsblanketten, den underskrevne lektionsplan (der beviser at du opfylder kravene til at måtte gå op til teoriprøven), og eventuelt tidligere udstedt kørekort. Derudover skal du medbringe gyldig billedlegitimation hvor dit personnummer fremgår (typisk dit pas).

Husk at du automatisk dumper hvis du kommer for sent eller mangler de nødvendige dokumenter. Du skal så betale prøvegebyr igen og møde op en anden dato.

Teoriprøve Tilmelding

Din kørelærer sørger typisk for at booke teoriprøven til dig når du er klar og opfylder de formelle krav. Alternativt er det også muligt at booke prøven selv og din kørelærer vil i så fald kunne vejlede dig i hvordan du gør. Typisk foregår dette gennem din kommune.

Teoriprøvens Indhold

Teoriprøven består af 25 billeder med 2-4 JA/NEJ spørgsmål til hvert billede. For at bestå prøven skal du svare korrekt på spørgsmålene til mindst 20 af de 25 billeder. Svaret på om du har bestået får du umiddelbart efter prøven, da din besvarelse bedømmes med det samme.

Der er ikke noget krav til at du skal have flere teorilektioner hvis du dumper, men hvis du dumper fordi du ikke kunne svarene er det typisk en god idé.

MC Teoriprøve, når du allerede har kørekort

Når du skal tage motorcykelkørekort skal du, ligesom til bil, bestå en teoriprøve. Hvis du allerede har taget motorcykelkørekort til mindre motorcykler (kaldet A1 eller A2) behøver du dog ikke tage prøven igen da teoriprøven er den samme lige meget hvilken kategori af motorcykelkørekort du tager.

Pris Teoriprøve

Når du går op til prøven betaler du et gebyr på 600,- kr. Gebyret dækker både teori- og praktisk køreprøve, men dumper du teoriprøven, skal du betale det fulde gebyr igen, for at få lov til at tage prøven igen. Der er ikke nogen grænse for antal forsøg du har til at består, men det koster altså 600,- kr. hver gang. En bestået teoriprøve er et krav for tilmelding til den praktiske køreprøve.

Gratis Teoriprøve Test Online

Ud over selve teoriundervisningen spiller det en stor rolle at du får mulighed for at øve dig med lignende teoriprøver inden den rigtige prøve hvor det gælder.

Finder du gratis tests på internettet skal du vide at kvaliteten af disse er meget svingende og det kan de betalbare også være. Din kørelærer vil helt sikkert kunne anbefale de bedste steder, hvor prøverne ligner de rigtige så meget som muligt.

En god testprøve vil ligne de rigtige teoriprøver meget, men samtidig sørge for at træne dig i teorien og gøre det klart og tydeligt for dig hvilke dele af teorien du bør læse op på for at kunne bestå den rigtige prøve.

Køreskoler Gratis Teoriprøve Tests

Hos mange køreskoler vil adgangen til omtalte prøver være en del af pakken du køber og du vil kunne tage prøverne enten på køreskolen eller online med et login du får i forbindelse med teorilektionerne på køreskolen. Tjek med køreskolen inden du tilmelder dig om det er en del af pakken, så behøver du ikke betale dyrt for en online adgang ud over køreundervisningen.

Fra Teoriprøve til Kørekort

Til sidst skal det siges at du ikke skal være alt for nervøs. Hvis du har fulgt teoriundervisningen, sørget for at læse op på de fejl du har haft i testprøver og nået et niveau i testprøverne hvor du kommer under de 5 fejl, så kan du helt sikkert også klare den rigtige prøve. Når du har klaret den er du SÅ tæt på endelig at have MC kørekort.

Held og lykke! Det skal nok gå!

Praktiske links

Tjek Motorcyklens nummerplade

Er du ved at købe motorcykel eller skal du af med den gamle kan du på tjekMC.dk lave et hurtigt tjek af motorcyklens nummerplade for at se hvilke oplysninger, der er registrereret på motorcyklen. Du kan bl.a. se hvad der står i motorregisteret, om der er lån registreret på motorcyklen (som du skal huske at få afmeldt inden du køber eller sælger!) og du kan også se historikken af synsrapporter og downloade dem som PDF.

Specifikationer og motorcykeldata

mcdata.dk finder du den største samling specifikationer og motorcykeldata på motorcykler i Danmark. Du finder de mest populære mærker herunder, men kan også finde alle mærker her.
Motorcykelspecifikationerne indeholder alle de data du normalt finder dokumenteret i motorcyklens manual. Vi har samlet motorcykeldata fra mange forskellige kilder til denne omfattende motorcykeldatabase.
Billederne på siden med de mest populære modeller er delt af mcsalg.dk, hvor private køber og sælger brugte motorcykler.

Privat Køb og Salg af Motorcykler

MCsalg.dk kan man søge i eller oprette annoncer med henblik på privat køb og salg af motorcykler eller andet motorcykelrelateret. Som potentiel køber får man mulighed for nemt at søge efter lige netop den motorcykel eller det udstyr man er interesseret i. Som sælger får man mulighed for nemt at oprette en salgsannonce, som vises til mange potentielle købere.